Positiv psykologi er ikke for alle…

Positiv psykologi virker kun nogle gange

”Hvis du er sur, skal du bare være glad.”

For nogle er den livsfilosofi blevet en religion, og indenfor den positive psykologi finder du en masse simple værktøjer til et lykkeligt liv. Fokuser på det positive, og du bliver mere positiv. Det er logisk, og det er legende let – når du ER glad.

Problemet med positiv psykologi er bare, at de mange klienter, der kæmper med at reducere de negative tanker, ikke kan bruge det. Fortæller du dem, at de kan ændre deres liv, med dette simple værktøj, så fortæller du dem samtidig, at deres problem ikke er virkeligt eller alvorligt. Og så får de lyst til at bevise, at det ikke hænger sådan sammen.

Men hvordan kan jeg tillade mig at sige det, når jeg selv bruger nogle af værktøjerne på mig selv og også overfor mine klienter? Det er klart! For positiv psykologi er logik!

Du opsnapper kun en lille brøkdel af den information, der er til rådighed for dig i løbet af en dag. Og din hjerne er indrettet sådan, at det du har fokus på, er det den opsamler information omkring. Har du købt ny bil, vil du opdage, at ALLE har den bil. Er du træt af at være single, synes du ALLE snaver dig helt op i fjæset. Er du sulten, får du øje på mad. Det er et overlevelsesværktøj, og det kan vi ligeså godt udnytte helt vildt meget. Alt det vi kan og VIL!

 

Problemet med positiv psykologi er, at hvis man er opfyldt med vrede eller irritation eller ulykke, så er der ikke noget, der er mere provokerende, end det fantastiske råd, at man skal fokusere på det gode.

Nogle coaches er blevet så besat af den positive psykologi, at de ikke tillader sig selv at føle irrationel vrede eller irritation. Jeg VED at irritation er noget et hvert menneske skaber inde i sig selv. Det er vores egen skyld. Det VED jeg, og den tese bruger jeg hver dag til at tage ting med lethed og rumme andres frustration (for det møder jeg jo meget af – det har jeg valgt!). Men jeg kan næsten ikke være i min egen krop af irritation, når jeg er i forum med en masse coaches, der alle ønsker at overgå hinanden i evnen til at vise begejstring: ”Neiiii, hvor skønt, godt for dig, hvor er jeg glad for at du fortæller den positive historie, sikke en glæde at sprede, TAK fordi du deler, det er SÅ flot af dig, inspirerende, TAK!”

JEG KASTER OP!!!!!! For selvom jeg både KAN og VIL bruge positiv psykologi, så vil jeg fanme også have lov til at tænke og sige ”Han er en idiot!” eller ”Hun er RØV irriterende”. (Nota bene!) Jeg ved det ikke er sandt for mig. Ingen mennesker ønsker at være idioter. Vi er alle sammen individer, der forsøger at opnå noget godt for os selv, ud fra det vi har lært at tro på….. osv osv osv.

Men man kan ikke pådutte andre glæde, og det skal man heller ikke. Når mine klienter har modstand på positiv psykologi, så ved jeg, at det er fordi, de, på samme måde som mig selv, har et Rasmus-modsat-gen, og så ved jeg, at jeg skal provokere dem til at tage ansvar, hvis jeg skal hjælpe dem.

Jeg skal spørge dem, hvorfor de ikke tager sig selv seriøst nok, til at ændre på deres tilværelse? Eller om de kun tror de må få omsorg, hvis de VIRKELIG kan bevise, at de har det skidt? Eller om de hellere vil være den der var for speciel til at kunne reddes end den der har det godt?

Og når de HAR fået kampgejsten, og de HAR fået lov at råbe LORT! Så kan vi begynde at fokusere på, hvad der vækker glæde hos dem.