Elena Glaser

Hvem er jeg?

Pia Elena Glaser

Jeg er coach! Jeg brænder for at møde dig i dine følelser, og hjælpe dig fremad. Empati og målretning er kerneværdier i min coaching, og jeg accepterer dig præcis som du er.

Jeg er en igangsætter, og jeg vil gerne gøre alting på ingen tid. Jeg er en all-in-kvinde, og jeg går altid efter det mest attraktive mål, også selvom jeg skal løbe nogle risici. Det betyder, at jeg nogle gange synes at livet er rigtig fedt, og nogle gange synes jeg det er rigtig hårdt. Og det er præcis sådan jeg gerne vil have det. Jeg respekterer, at mange mennesker har brug for større grad af tryghed, og nyder livets stabilitet frem for alt. Sådan er jeg ikke! Jeg vil gerne have tryghed, men jeg vil hellere have frihed. Jeg vil ikke være den, der ikke turde tage chanchen. Jeg vil blive 90 år gammel og se tilbage på mit liv og vide, at jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at få det bedste ud af livet. Derfor har jeg trådt de fodspor, som jeg inspirerer dig til at træde, og når jeg deler ud på min blog, så vil det oftere være fra mine egne erfaringer, end fra de uddannelser og kurser jeg har taget, for jeg står inde for de værktøjer jeg giver dig.

Jeg vil gerne inspirere og hjælpe dig lige nu mens du er helt ung, for at du ikke bliver 50 år og opdager, at du ikke har fået det meste ud af dit liv. Jeg vil lære dig at være fri af andres tanker, så du lærer at navigere efter din egen lyst og dine værdier inden du tager hul på livets store beslutninger om karriere og børn og alt det der.

 

Minibiografi

Pia Elena Glaser

Når jeg kigger tilbage på mit liv, synes jeg (selvfølgelig) at der er mange ting, der har haft stor indflydelse på, hvem jeg er i dag… Jeg er opvokset på en tankstation i Vejle, har altid været lidt af en drengepige, jeg har hadet at være teenager, og jeg har elsket at være officer i Flyvevåbnet. Jeg har været perfektionistisk og bange for kritik. Jeg har oplevet mange ting, rejst, taget kurser, flyttet, og har fundet mig selv et bedre sted i dag. Fyldt med fejl og accept af dem.

Det er blevet til en lang og meget ærlig minibiografi, som du kan læse her, hvis du er nysgerrig og vil have det hele med…. Du kan også hoppe ned til mit CV, hvis du foretrækker den faglige profil. Og husk! Du er altid velkommen til at sende mig spørgsmål på mail eller at smide en kommentar nederst på siden.

 

Et stædigt æsel!

Det må være en beskrivelse, alle der har kendt mig, kan nikke genkendende til. Ukuelig optimist, synes jeg er rimeligt at tilføje, om en pige, der ikke så nogle begrænsninger, og som altid har vidst, at hele verden står åben.

Jeg kunne drive mine forældre og mine lærere til vanvid, fordi jeg ville forstå alting og afprøve alting selv. En gang tegnede jeg et frimærke på en konvolut, for at se om postbuddet ville kunne kende forskel, og så smed jeg det I postkassen og sendte det til mig selv. Mine forældre prøvede at overbevise mig om, at brevet ikke ville komme tilbage, og at man godt kunne se, at det var en tegning…. Men de var bare ikke særlig kloge, for billedet af Dronning Margrethe på de normale frimærker, var også bare tegninger, det kunne jeg da godt se, og gæt engang hvem der fik ret… Brevet kom tilbage til mig dagen efter, og det var mit bevis. Jeg vidste bedst selv, hvad der kunne lade sig gøre…!

 

Mening med livet?

Da jeg var seks år gammel døde min farfar. Min farmor og farfar boede kun 100 meter fra os, så jeg så dem hver dag, og jeg kunne slet ikke forstå det. Jeg begyndte at spekulere meget i livet og døden, og blev både bange for at dø, men også bange for ikke at nå at leve nok. Jeg stillede tusind spørgsmål, og ville ikke acceptere, at man skulle bruge hele sit liv på at ende som regnormeføde. De tanker og de mange spørgsmål kunne jeg ikke slippe igen, og da min farmor døde seks år efter besluttede jeg, at jeg ville gøre noget med mit liv, der var vigtigt for verden. Jeg vidste ikke hvad det skulle være, men jeg forestillede mig, at jeg måske kunne redde Afrika… I biologi havde vi bygget en miniatureudgave af fotosyntesen, hvor vi fik frø til at spire i et akvarium ved at få vand til at vandre fra en lille lavning, til akvariets skrå låg af husholdningsfilm og herefter til at dryppe ned på frøene som var sået. Jeg tænkte, at det ville jeg gøre i Afrika. Få noget vand til at vandre der ned… Men hvilken karriere jeg skulle vælge, kunne jeg ikke finde ud af. Jeg vidste bare, at jeg skulle gøre så meget som muligt for så mange som mulige. Derfor kunne jeg ikke beslutte mig for min karrierevej, da jeg var færdig på HHX, for jeg var rædselsslagen for at vælge forkert og komme til at spilde tiden, så jeg arbejdede i øst og vest med flere fuldtidsjob og flere bijobs. –indtil en chef på en restaurant i Vejle sagde, at jeg ville være perfekt som officer. Han syntes jeg tog meget ansvar, og at jeg var handlekraftig, selvstændig og intelligent. Jeg synes det var en tosset idé, men han mente, at som officer var verden åben. Det var det perfekte springbræt til at komme ud i verden, til at få indflydelse og til at lære at være projektleder og chef, så med de argumenter, fik han lokket mig til at søge ind.

Jeg elskede det fra starten. Jeg var slet ikke klar over, at vi skulle sove ude og spise ulækkert mad, men da jeg vænnede mig til det, elskede jeg det hele. Jeg kunne mærke, at jeg var på vej til noget vigtigt. Jeg kunne mærke at verden var åben, og jeg fik lov at give mig i kast med de projekter jeg ønskede. Hvis jeg havde en idé og ville være projektleder, så fik jeg lov. Flyvevåbnet gav mening for mig, og jeg tænkte, at jo mere jeg kunne få indflydelse på, jo mere ville mit liv give mening. Så arbejdet havde min førsteprioritet og Flyvevåbnet havde mit hjerte. Indtil virkeligheden ramte mig, og jeg opdagede, at Flyvevåbnet også bare er en arbejdsplads, hvor chefer kæmper for deres egne enheder, og soldater kæmper for at få lov at prøve det de har trænet til. (Kan man virkelig tage andre menneskers liv, fordi man vil prøve det man har trænet til???) Mine værdier kom i spil, da jeg følte mig alene med tankerne om at ville gøre en forskel i verden, mens mange ville gøre en forskel for vores wing og vores værn og vores enheder… Og det var en af årsagerne til, at jeg valgte at søge en anden måde at få livet til at give mening på. En anden var stress…

 

Så kom stress…

Min karriere i Flyvevåbnet gik rigtig godt. Jeg var ikke blandt dem med topkarakterer og heller ikke særlig god til at specialisere mig og holde styr på alle de små detaljer, men jeg var rigtig god til at få ting til at ske. Mine projekter blev til noget. Jeg fik ting igennem, som andre ikke havde modet til eller troen på, og jeg fik nogle vildt fede muligheder. Mine personbedømmelser var altid gode og ”over forventet”, selvom der samtidig var bemærkninger om ”potentiale for faglig dygtiggørelse”. Jeg var typen, der kastede mig ud i ting, og både gjorde mig bemærket ved at skabe gode resultater, men også ind i mellem brændte nallerne ved ikke at have rådført mig grundigt nok inden. Én ting var sikkert. Jeg havde masser af drive, og jeg var stolt over at have en identitet som officer.

Men pludselig i 2008 blev jeg syg… Min situation var den, at min far var syg af parkinsons og havde en dyb depression, og mine forældre var tæt på skilsmisse efter 25 års ægteskab. Jeg havde den gang et værelse i København, men for at være tættere på familien, var også flyttet til Kolding med en veninde, og i hverdagene boede jeg i en lejlighed lejet af Flyvevåbnet i Viborg med kolleger (heriblandt en ekskæreste). Jeg mødte samtidig en fyr i Kolding, som blev min kæreste, og jeg var på i den mest krævende del af min uddannelse som fighter allocator, og samtidig var jeg inviteret til Washington for at holde tale for en masse kvinder, der diskuterede ligestilling i Forsvaret. Min uddannelseschef var sur over, at jeg skulle være væk fra uddannelse i tre dage, og bad mig blive hjemme, mens chefen for officersskolen ville have mig af sted (og jeg ville vildt gerne af sted). Det skabte dårlig stemning! Samtidig havde jeg været i tvivl om hvordan jeg skulle opgøre min kørsel i forhold til bopæl, og jeg var blevet rådført at en regnskabsansvarlig om at gøre det på én måde. Hun havde sagt op og den næste regnskabschef anklagede mig for svindel, og jeg var dybt ulykkelig over det. Det kunne ikke ligge mig fjernere at forsøge at snyde Flyvevåbnet! Nok om det! Jeg blev syg. Jeg begyndte at fejle alting. Jeg havde sår, betændelser, eksem, svimmelhed, opkast, diarre, tidlig overgangsalder og alt muligt andet. Jeg blev undersøgt for ALT, og selvom jeg fejlede en masse, kunne der ikke spores nogen årsag (ud over den tåbelig påstand, som overlægen hele tiden kom med omkring stress…. Men han forstod det jo ikke, for jeg var ikke stresset, og ville SLET ikke høre på ham.) Alligevel begyndte jeg at have hukommelsestab og en dag kunne jeg ikke finde vej på arbejde… Det tog mig to år at erkende, at den dumme overlæge ikke var så dum, og jeg blev smidt hjem fra arbejdet i 3 måneder, og lige der braste verden sammen! Lige der gik det op for mig, hvor skrøbelig et fundament jeg havde. Jeg havde følt mig urokkelig stærk, men hele min identitet var hægtet op på mine præstationer. Jeg anede ikke hvem  jeg var, når jeg ikke var officeren, overskudsmennesket, ildsjælen, hende der altid var i gang, karrierekvinden! Jeg synes ikke jeg havde værdi længere, (Jeg havde rigtig meget selvtillid, og havde ikke opdaget, at jeg hverken havde selvværd eller selvfølelse.) Med professionel hjælp lærte jeg, at jeg skulle være noget for mig selv, før jeg kunne være noget for andre. Det blev begyndelsen på mit nye og rigere liv med nærvær og kærlighed.

 

Mit CV

Pia Elena Glaser præmierløjtnant

Erhvervserfaring

2017 →                   Forstanderinde på Kompetenceskolen i Vejen

2015 – 2017            Afdelingsleder på Vejen Kommunale Ungdomsskole

2013 – 2013            Freelance coach for sygemeldte, AS3 Work&Care

2012 – 2014            Freelance ungecoach og rådgiver, AS3 Employment

2012 →                   Selvstændig coach og indehaver af make it, Vejle

2011 – 2012            Sagsbehandler/projektleder, Air Control Wing Staff

2009 – 2011            Daglig leder og Fighter Allocator, Mobile Air Control Centre

2006 – 2006            Delingsførerpraktik, Flyvevåbnets Førings- og Operativstøtte Skole

→ 2005                   Tjener, daglig leder på restaurant, medarbejder i bowlingcenter, pizzabud, telefonsælger, egenkontrolansvarlig, barnepige, kassedame, medansvarlig i ledelsen af mine forældres tankstation, medhjælper på sandwichbar, produktionsmedarbejder m.m.

 

Grunduddannelser

2014 – 2015            Mastercoach, Manning Inspire, København

2012 – 2012            Parcoach, Manning Inspire, København

2011 – 2012            Life- og businesscoach, Manning Inspire, København

2008 – 2009            Fighter Allocator, Air Control Wing, Karup

2006 – 2008            Officer i Flyvevåbnet, Flyvevåbnets Officersskole

2005 – 2006            Sergent i Flyvevåbnet, Flyvevåbnets Førings- og Operativstøtte Skole, Karup

2000 – 2003            Højere Handels Eksamen, Vejle Handelsskole

1998 – 1999            9. klasse, Brøruphus Efterskole, Skanderborg

 

 

Udsendelser

2010 – 2010            Vagtholdsleder, Iceland Air Policing and Surveillance (ISLAPS), Keflavik Air Force Base

NATO bidraget til Islands suverænitetshævdelse varetaget ved dansk bidrag i form af jagerfly og luftrumskontrol. Jeg var udsendt i funktionen, fighter allocator, hvor jeg var leder for et af de to danske vagthold. Highlight på udsendelsen var da vi på min vagt måtte sende to danske F-16 jagerfly i luften for at jage to russiske black jacks væk fra Islands territorium.

 

Frivillige projekter

Pia Elena Glaser, officer og projektleder

  • Projekt Sund Soldat: Sundhedsforløb med vejning, vejledning og træning for alle overvægtige værnepligtige. Herunder også indførelse af sundere mad i kantinen og indhentning af sponsorater.
  • Valgdebatmøde: Op til valget i år 2007 stod jeg i spidsen for at arrangere en offentlig valgdebat på Flyvevåbnets Officersskole. Her var Søren Gade, Mogens Lykketoft, Søren Espersen og Morten Helveg Petersen repræsenteret. Jeg selv var ordstyrer i debatten, som blev sendt i TV2 NEWS og på DK4.
  • Academy Woman 5th Annual Symposium: Jeg var som eneste udlænding inviteret til at deltage i et ekspertpanel i Washington DC, hvor hovedemnet var ligestilling i Forsvaret. Denne invitation fik jeg efter at have afholdt herresnes tale til kadetbal år 2008, hvor daværende amerikanske Flyvevåbensattache var repræsenteret.
  • Projekt ny selskabsuniform til kvinder: Med fokus på Forsvarets ligestillingspolitik, og med mange ønsker blandt kvindelige officerer, blev der nedsat en arbejdsgruppe for udvikling af en ny og feminin selvskabsuniform til kvinder. Jeg blev valgt til formand for gruppen, og projektet har været med inddragelse af alle kvindelige officerer i Forsvaret, indhentning af ekspertviden indenfor uniformering, design og kulturantropologi.

 

Min fritid

Min fritid går med at hygge mig sammen med min skønne kæreste og hans datter, mine forældre, min lillebror og kæreste og børn og med mine veninder.

Desuden bruger jeg meget tid læse bøger og at surfe rundt og holde mig opdateret på alt hvad der rør sig inden for  personlig udvikling.

Pia Elena Glaser, undervandsjagt, PighvarOg så prøver jeg at holde mig sund med lidt løb, yoga, mindfullness. I ferier kan er jeg vild med trekking, og så sker det, at jeg dyrker UV-jagt eller tager en ridetur i ny og næ – og en masse andet i ny og næ.