Er du bange for afvisninger…?

Afvisninger - at være god nok

Holder du dig selv tilbage, fordi du er bange for afvisninger?

Hvornår har du har lyst til at komme i kontakt med nogen, men holdt dig selv tilbage, fordi det ville være forfærdeligt, hvis de ikke synes om dig. Og endnu værre, hvis de syntes du var kikset eller naiv….

Jeg ved at jeg har holdt mig selv tilbage tusindvis af gange, da jeg var teenager. Hvis der var noget jeg ikke kunne finde ud af, gad jeg slet ikke deltage i det, og hvis der var en dreng jeg synes var sød, så ville jeg under ingen omstændigheder snakke med ham. Tænk hvis han ikke kunne lide mig, så var det jo lig med at jeg ikke var god nok. Så uvisheden og en hård attitude var meget mere tryg…. Det betød også, at den første dreng jeg kyssede var jeg slet ikke vild med, men jeg var 10.000% sikker på at han var vild med mig, og så var han rigtig god til fodbold, så jeg tænkte, at hvis jeg ikke skulle være den allersidste i Vejle, der kyssede en fyr, så måtte jeg hellere komme i gang. For jeg troede vist egentlig, at jeg var ret sej den gang, så det hang ikke helt sammen med at jeg var en bangebuks….. (Det var verdens korteste kys, og der gik et år inden jeg gad det igen. AD! ) Men det var ikke kun mht. drenge, og IKKE kun da jeg var helt ung….

Hvis der var noget man skulle udvælges til, så gad jeg slet ikke stille op til det. Sådan var det bare. Jeg er engang blevet tvunget på scenen i en skoleopvisning iført hula-hula-nederdel, hvor jeg skulle danse, og jeg satte mig ned på min flade bagdel med armene over kors midt på scenen, for jeg kunne ikke finde ud af hula-hula, og så gad jeg i hvert fald ikke. (Jeg bliver helt modløs, når jeg tænker på hvor meget jeg har gået glip af at prøve….)

 

Faktisk har jeg en hemmelighed, som jeg vil dele med jer. Jeg ville rigtig gerne have taget min ungdomsuddannelse på gymnasiet på matematisk linje, men jeg valgte Vejle Handelsskole, fordi jeg på den måde kunne undgå gymnastik… Det lyder meget åndssvagt!!!! -men alle der kender mig, vil vide at jeg ikke kan kaste eller gribe en bold. Jeg var den eneste på sergentskolen, der ikke fik lov at kaste en håndgranat, fordi jeg ikke kunne kaste langt nok…(Det fik jeg siden lov til, fordi en gammel forsyner fik ondt af mig – sig det ikke til nogen). Anyway! Det med idræt startede, da jeg skiftede fra Grejsdalens Skole (som kun gik til 7. klasse) og til Peterminde Skolen, og der blev idræt pludseligt et meget serøst fag, hvor man skulle udvælges til at være med på forskellige hold. (Scary shit – mine odds for at blive valgt var lave). Derfor gjorde tanken om at blive valgt fra, at jeg pjækkede fra idræt i hele 7. og 8. klasse…  Derfor var der ingen tvivl! Jeg skulle IKKE på gymnasiet…!! Resultatet blev  at mit karakterniveau dalede helt ekstremt fra folkeskolen til  HHX, for fagene interesserede slet ikke. Kredit, debit, tysk, gaaaab! Jeg har så siden taget både fysik/kemi C og psykologi C på aftensskole på VUC (med rigtig gode karakterer), så det bekræfter endnu engang hvor TÅBELIG en beslutning det var.

 

Når jeg reflekterer over det, så stiller jeg mig selv en masse spørgsmål. Af alle de ting jeg droppede på forhånd, i frygten for at blive afvist, hvor mange af de ting kunne have været blevet til fantastiske oplevelser? Hvad kunne jeg være blevet god til? Havde jeg måske følt mig mere fri og afslappet under alle mine teenageår? Det tror jeg!

 

Men hvad skal man så gøre?

Hvis du vil droppe angsten for afvisninger, så er du nød til at tage en beslutning!

Du bliver nødt til at spørge dig selv:

Hvad er konsekvensen, hvis jeg for evigt lader mig stoppe i frygten for at blive afvist?

Hvad er konsekvensen, hvis jeg kaster mig ud på glatis og ind i mellem bliver mødt af andres afvisning og kritik?


Hvis du frygter andres kritik og afvisning mere end du frygter ikke at komme til at leve fuldt ud, så kan det hjælpe dig at hoppe ind i en tidsmaskine. Forestil dig at du er 80 år gammel. Hvor godt blev livet, nu hvor du tog chancer? Hvor godt blev livet nu hvor du holdt dig selv nede?

Og tag så et valg! Find en rollemodel og øv dig i at være sådan. Ser du Friends? Måske du skulle være lidt mere Phoebe nogle gange?

Og husk så at ros dig selv, for hver gang du tør at tage en chance. Det er en sejr i sig selv, for du kan bare minde dig selv om. Du er sejere end jeg var dengang!

 

NB: Linkene er affiliate.

Jeg anbefaler kun produkter, som jeg kan stå 100% inde for.