Et sidste eventyr…

At værdsætte livetPå min rejse til Himalaya havde jeg fornøjelsen af at bruge mine sidste tre dage med en Canadisk mand fra Mauritius på 73 år, der var på sit livs sidste eventyr. Hans kone ville ikke rejse mere, men han var (på trods af for højt blodtryk) ikke helt færdig med at opleve verden på nært hold. Vi mødte hinanden på en 12 dages vandring ved bjerget Annapurna, hvor han kæmpede for at holde trit med resten af gruppen. Jeg havde tænkt mig at bruge de efterfølgende tre dage alene i Katmandu, men han tilbød mig at følge med ham på endnu en tur ved et andet bjerg, og han lod mig vide, at han ville værdsætte mit selvskab. Det ville jeg langt hellere end at være midt i byens larm og forurening, så vi pakkede vores grej igen og tog afsted.
Vi havde nogle gode snakke om livet, men mest af alt værdsættende stilhed, mens vi vandrede på bjergsiderne. Der var den der fælles forståelse, som når to venner har kendt hinanden i årevis og tåler hinadens stilhed og kender hinadens ansigtstudtryk uden at gøre sig anstrengelser derpå. Continue reading Et sidste eventyr…