Hun kæmpede mod misundelsen, indtil hun brød fri sådan her…

misundelse, make it, coaching, elena glaserFor mig er der stort set ikke noget bedre i min coaching, end når de piger, jeg coacher, har fået et coaching-mindset. Lige der, hvor de begynder at stille sig selv de spørgsmål, som jeg typisk ville stille dem, og endda endnu mere præcist, for det er jo dem, der inderst inde ved, hvad det helt rigtige spørgsmål er. Det er en kæmpe gave, for når de når dertil, kan de fortsætte deres rejse uden min støtte – eller med lejlighedsvise samtaler, når de lige har brug for at komme tilbage på sporet.

En af mine piger, som er kommet hos mig fast over en længere periode, er blevet enormt skarp på at stille sig selv spørgsmål, så under vores samtaler sker det oftere og oftere, at hun når at komme op med nogle løsninger til sig selv, uden at vi gravet dybt ned i hendes underbevidsthed, for den er efterhånden blevet en del af hendes bevidsthed.

Et tilbagevendende tema for hende er ”jeg har ikke nok at byde på”, ”de andre (nogle bestemte) har mere af det jeg ville ønske” o.l. Continue reading Hun kæmpede mod misundelsen, indtil hun brød fri sådan her…

Ingen ville sidde ved siden af Taylor Swift…

taylor swift_make it as teenager_coaching_vejle Det er fedt at have succes. Hvem der bare havde samme talent som Taylor Swift… At lave det man virkelig elsker, og så score kassen på det. Det må da være livet???

Men Taylor Swifts talent er kun en lille del af pakken, og opskriften på succes er langt fra en dans på roser. OK! Nogle af de populære kendisser har altid været populære. Nogle kan faktisk fortælle en historie om, at hele livet har været super godt, og derfor har de troet på alt godt, opsøgt alt godt og fået ”alt godt”…

Jeg kan huske at jeg selv har tænkt om Christiane Schaumburg-Müller, at hendes historie næsten virker for god til at være sand. Skolen var det fedeste. Veninderne var de bedste. Musik, dans, det hele var sjovt og nemt…. Jeg har tænkt, når jeg bliver forælder…. Hvordan giver jeg så mit barn det? Og jeg har tænkt… ”Gad vide om hun er rustet til at møde modstand?”.

Men udover den fascination jeg har haft over hendes vej til det liv hun drømmer om, så har jeg den allerstørste respekt for dem, der virkelig har kæmpet. Det er deres historier jeg drages af, inspireres af og virkelig husker. De der har oplevet mobning, modgang, svigt, sorg og alligevel ikke har valgt den nemme vej…. DE er for mig de vildeste inspirationskilder. Husk! Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Det kan være ligeså rigtigt at inspireres ved ”Den hurtigste vej til succes.”, som alt muligt andet. Jeg taler kun ud fra mig selv. Jeg deler med dig, hvornår jeg bøjer mig i støvet, og hvilke egenskaber, jeg gerne vil inspirere andre (måske dig?) til i højere grad at have. Continue reading Ingen ville sidde ved siden af Taylor Swift…

Det kræver nosser at nå sit mål…

Det kræver nosser at nå sit mål_make it_coaching_vejleVi vil alle sammen være lykkelige. Vi ser på andres succeser med misundelse. Nogle med positive forhåbninger om at opnå det samme og andre med ærgrelse og irritation. Det er øjnene der ser, selvværdet, modet og overskuddet der er med til at påvirke din oplevelse. Ja, og så det du har lært at tro om dig selv og dine evner.

Men hvem er det egentlig, det bare kører for? Nogle er måske født med succes, nogle er heldige, nogle er strategisk kløgtige og andre har ganske enkelt bare store nosser, mere tro og stærkere vilje end andre. Alle er dygtige til noget! Et eller andet. Hvordan det tager sig ud kan være meget forskelligt, og det er slet ikke sikkert, at du har opdaget, at du er god til noget, for det er ikke sikkert det er et skolefag, en sportsgren, noget musisk eller andet som kan opdages ved første øjekast. Continue reading Det kræver nosser at nå sit mål…

Must see TED talks…

Har du interesse i at lære at forstå mennesker?

De der kender mig en smule ved, at jeg elsker at blive inspireret. Alt hvad der handler om at forstå mennesker, suger jeg til mig. Kurser, uddannelser, filosofiske film, bøger og især foredrag og taler. Jeg er ikke det mest tålmodige menneske (tenderende til det mindst tålmodige menneske, for nu at være helt ærlig!!), så hvis der er nogen der gider at bruge 20 år af sit liv på at nærstudere et eller andet og SÅ servere alle guldkornene til mig på 45 minutter, så er det toppen af poppen i mit univers. Derfor elsker jeg TED.com. Verdens klogeste mennesker på alle mulige områder bliver samlet på konferencer for at formidle deres enorme viden til alle os andre. Seriøst! Jeg kan bruge timer og timer på at se taler fra TED, og jeg vil gerne dele nogle af mine yndlings med dig:

 

Tony Robbins, om det der driver dig:

Larry Smith, om passion og frygt:

Amy Cuddy, om hvordan dit kropssprog former dig:

Brene Browm, om styrken ved at være sårbar:

 

Gå selv på opdagelse og find dine favoritter, og hold dig ikke tilbage med at sende mig en mail eller en besked på facebook, hvis du har fundet noget, du synes er spændende. :)

 

Hjælp dine veninder ved at sige din mening…

make it_sig din meaning_kommunikation_teenagerDu kender det sikkert. Du skal blive enig med en veninde om hvilke cafe i skal på eller hvilken film i skal se i biografen. Du ved egentlig godt hvad du har mest lyst til, men du tænker, at du gerne vil have at hun hygger sig og at der er god stemning, så du siger, at hun må vælge. Så er du også sikker på, at du ikke siger noget forkert. Du synes egentlig heller ikke det er afgørende for dig, så det er din måde at være sød og fleksibel på. Men det du i virkeligheden gør, er at sende din veninde på overarbejde. Du gør det helt sikkert i en god mening, men du risikerer at miste både dig selv og hende, hvis du er utydelig omkring hvad du vil og ikke vil.

Det er vildt ubehageligt, når du ikke ved hvor du har folk. Både fordi du mister tilliden til dem, men også fordi du bliver bange for at være dig selv, når du er sammen med dem. Det er sådan dine veninder har det, når du ikke siger din ærlige mening. Uvished og utydelighed er en kæmpe stressfaktor.

Hvis vi lige skal vende billedet på hovedet, hvordan har du det så i virkeligheden, hvis dine veninder ikke har en mening om tingene, og også siger ”Du må bestemme.”? Måske bliver du bange for, at du vælger det hun inderst inde ikke havde lyst til, og så begynder dine tanker ellers at køre derud af.

Continue reading Hjælp dine veninder ved at sige din mening…

Giv dig selv omsorg og bliv lykkeligere…

Selvomsorg, stress og hormoner, make it as teenager

En af de ting jeg oplever rigtig meget i min coaching af unge kvinder, er at de ikke har lært at drage omsorg for sig selv. De føler sig deprimerede og stressede og kender ikke vejen ud af det igen. Mange ved godt, at der er sammenhæng mellem stress/depression og hormoner, men de færreste forstår hvordan man reducerer stresshormonerne og opbygger sundere lykkehormoner.

Hånden på hjertet! Grunden til at jeg ved det her, er fordi jeg har brugt 10-15 år på at gøre alt det forkerte, og jeg har gjort permanent skade på min krop. Hvis du har læst min profil, så ved du, at jeg har været nede at vende med stress, og måske bed du mærke i, at jeg fortalte at jeg gik i overgangsalderen, da jeg var 25 år – måske pga. stress. En ting er i hvert fald sikkert. Hormoner har fået min opmærksomhed, fordi jeg har mærket (og stadigvæk mærker) konsekvenserne ved at ignorere kroppens behov. Jeg har været stolt af at kunne overvinde smerte (indrømmet – jeg kan stadig få et kick af det), og det er en jo også en god egenskab, når man er officer, men prisen er, at min krop ikke kan de ting en kvindekrop skal kunne. Blandt andet at blive gravid. Derfor øver jeg mig hele tiden på at blive bedre til at slappe af og være følsom, men jeg er ikke i mål endnu. Og når jeg ind i mellem tror at jeg er verdensmester i at være følsom og nærværende, så bliver jeg mindet om, at jeg stadig har et stykke vej, når min kæreste siger: ”Jeg gider fanme ikke være kæreste med Clint Eastwood, så nu tager du dig sammen!”. Det er irriterende, men jeg ved godt, at han har ret, og at han gør det for min skyld.

Jeg tror på, at alt sker af en årsag, så jeg fortryder ikke, at jeg er hvor jeg er, med alt hvad det indebærer, men jeg tror på, at jeg kan hjælpe unge piger til at passe på sig selv og mærke efter, så de ikke begår samme fejl, som jeg har gjort. Derfor vil jeg dele lidt teori og en masse gode råd med dig! Continue reading Giv dig selv omsorg og bliv lykkeligere…